Sæsonstart 2018

Kære alle gæster.

Et nyt forår er kommet, og sæsonen på den gamle mølle er klar til opstart søndag den 6. maj 2018 klokken 13.30-16.00. Vi lægger ud med åben mølle, hvor møllersvendene rigger møllen til, og hvis vinden tillader det, vil vingerne dreje sæsonen i gang.

I møllecafeen vil 4. klasse være klar til at betjene jer mellem klokken 14.00 og 16.00. Det er muligt at købe sin eftermiddagskaffe og dejlige hjemmebagte boller og kager i cafeen, der holder til i møllens pakhus. Her vil der ligeledes være et arbejdende håndarbejdsværksted bemandet med nørkledamer, friskolens håndarbejdshold og hvor Charlotte Hansen udstiller sine fine varer fremstillet i uld.

Kig forbi – Vi glæder os til jeres besøg!

Hilsen Møllersvendene og 4. klasse på Uhre Friskole.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.