Børnenes Mølle

Maj 2019:

5. klasse er klar til møllecafé-start. Søndag den 12. maj starter sæsonen, og hen over forsommeren og i sensommeren vil eleverne fra 5. klasse på Uhre Friskole være klar til at betjene kunderne i deres møllescafé i møllens pakhus. Eleverne har være med til at bestemme cafeens udvalg samt kommet med forslag til aktiviteter på møllecafédagene. Der er mulighed for at købe kaffe, te, sodavand, juice og hjemmebagte boller og kage. I kan se datoer og begivenheder på siderne “Besøg møllen” og “Nyheder”.

Når cafeen har åben, er møllen også åben for en rundvisning af de arbejdende møllersvende, der rigger vingerne til. Og hvis vinden tillader det, vil møllevingerne dreje rundt.

IMG_5027

April 2018:

4. klasse venter spændt på møllecafé-start. Søndag den 6. maj starter sæsonen, og hen over forsommeren og i sensommeren vil eleverne fra 4. klasse på Uhre Friskole være klar til at betjene kunderne i deres møllescafé i møllens pakhus. Eleverne har være med til at bestemme cafeens udvalg samt kommet med forslag til aktiviteter på møllecafédagene. Der er mulighed for at købe kaffe, te, sodavand, juice og hjemmebagte boller og kage. I kan se datoer og begivenheder på siderne “Besøg møllen” og “Nyheder”.

Når cafeen har åben, er møllen også åben for en rundvisning af de arbejdende møllersvende, der rigger vingerne til. Og hvis vinden tillader det, vil møllevingerne dreje rundt.

April 2017

6. klasse slår dørene op for en ny møllecafésæson søndag den 21. maj. De glæder sig til at byde jer velkommen på den gamle mølle på Tarpvej i Uhre. I cafeen, der har åben hen over sommeren – se datoerne på siden “Besøg møllen” og “Nyheder”, er der mulighed for at købe kaffe, te, sodavand, juice og hjemmebagte boller og kage.

Når cafeen har åben, er møllen også åben for en rundvisning af de arbejdende møllersvende, der rigger vingerne til. Og hvis vinden tillader det, vil møllevingerne dreje rundt.

Til sommerferien vil 6. klasse takke af efter tre år som “cafémedarbejder” og overlade cafeen til den kommende 4. klasse på Uhre Friskole. Mere herom senere.

 

Marts 2016.

Foråret er på vej, og inden længe er det igen muligt at besøg den gamle mølle på Tarpvej i Uhre. Pakhuset vil dagligt være åben, hvor spændende historielæsning venter jer. Se under “Besøg møllen”, hvornår selve møllen er åben for besøg, mølle-svendene er på arbejde og mølle-cafeen tilbyder eftermiddagskaffe med hjemmebagte boller og kage. 5. klasse glæder sig igen til at byde jer velkommen i møllens pakhus.

August 2015

4. klasse er blevet til 5. klasse – Betjeningen og den gode cafestemning er dog stadig den samme. Vi glæder os til at se jer i cafeen her i sensommeren.

I august 2014 har en ny klasse overtaget møllecafeen.

22 glade og friske elever venter spændt på, at det er dem, der skal betjene møllecafeens kunder. For at den nye klasse kan lære møllen godt at kende, har klassen og deres lærer Jette Iversen flere gange været på møllen og haft dage, hvor undervisningen har været flyttet til pakhuset. Det har været en god oplevelse at  være så tæt på møllen og være sammen om opgaven: at overtage møllecafeen og gøre den til “deres café”. Der er brugt kreativitet og innovation til at udvikle et forberedt koncept omkring møllecafeen, og når gæster kommer forbi og køber deres kaffe, bliver det til entreprenørskab.

Eleverne har haft mange ideer fremme, og der er i en god ånd blevet argumenteret og valgt til og fra. At nye ting kan nævnes et lidt større udvalg i cafeen, udstillinger og aktivitetsmuligheder, når cafeen er åben.

 

 

For nogle år siden blev den daværende 3. klasse kontaktet af Foreningen Uhre Mølle med en forespørgsel, om klassen kunne hjælpe møllen med at få flere besøgende på den Gamle Mølle, især de søndage eftermiddage, hvor møllen var i drift.

Med de entreprenante redskaber: Kreativitet, Innovation og Iværksætterlyst gik klassen i gang.

Der blev idegenereret og valgt til og fra, og ideerne, der kom på bordet, var gode. Det blev i klassen besluttet, at en møllecafé, der havde åbent tre gange hen over sommeren var en god måde at få besøgende på møllen. Den første sæson var fuld at ny læring for eleverne. Der skulle arrangeres, aftales, reklameres og gøres klar, betjenes, vaskes op og tælles op. Ved møllecafédagene var der stor aktivitet, og eleverne var meget seriøse og engageret i caféarbejdet. Det blev en stor succes med møllecafeen, og nogle eftermiddage blev mere 80 gæster betjent. Arbejdet med møllecafeen blev af Sydbank belønnet med kr. 3.000,- for godt iværksætteri.

IMG_6989

I entreprenørskabssamarbejde skal overskuddet bl.a. gå til et ”godt formål”. Mølleforeningen fik en tredjedel af overskuddet, en anden tredjedel gik i klassekassen. Resten gik til legetøj til sygehusenes børneafdelinger. Gennem Go’ morgen Danmarks juleindsamling var eleverne med til at glæde nogle syge børn. Go’morgen Danmark var så imponeret over børnenes donation, at vi var direkte igennem pr. telefon i en morgenudsendelse.

JetteTV

Cafeen var og er en succes. Den Gamle Mølle nyder godt af caféen, og klassen er netop blevet belønnet med en mølleT-shirt. Sådan én man har, når man er arbejdende på møllen.

Men det stopper ikke ved møllecafeen. Den Gamle Mølle skal være nem at finde for turister og andre interesserede. Derfor bad Mølleforeningen sidste år klassen om at lave udkast til en hjemmeside. Materialet blev videregivet til en professionel webdesigner, der førte elevernes ide ud i verden. Og sådan blev denne hjemmeside til.

Uhre Mølle har rigtig meget ud af dette samarbejde og ser frem mod et fortsat godt samarbejde.

Snart skal nu 6. klasse sige farvel til deres samarbejde med Uhre Mølle. Den sidste gang, de er med i møllecafeen, er søndag den 15. juni 2014. Efter sommerferien står en ny kommende 4. klasse klar til at tage over og få indblik i den historie, Uhre Mølle rummer. Både historien af ældre dato, men også det der er gjort for at bevare et stykke historie i lokalområdet.

De vil selv præsentere sig her på møllens hjemmeside i løbet af sensommeren.