Åben mølle og Møllecafé søndag den 21. maj.

Sæsonens første mølledag er søndag den 21. maj, hvor møllen er åben mellem kl. 13.30 og 16.00, og møllersvendene er på arbejde i møllen. Møllecafeen holder åbent mellem kl. 14.00 og 16.00 i pakhuset, hvor 6. klasse er klar til at betjene jer. Der kan købes kaffe, te, sodavand, juice, cacaomælk samt hjemmebagte boller og kage.

Søndag den 21. maj kommer elever fra friskolens valgfag håndarbejde og arbejder med deres håndarbejde. Endvidere får vi besøg af tirsdagsklubbens håndarbejds-damer, hvor Charlotte ”medbringer” sin butik Høstblomst. Se mere på www.hoestblomst.dk:

Jeg fremstiller uldgarn og karteflor af uld fra lokale får omkring Uhre og Brande. Der vil være mulighed for at købe garn, karteflor og strikke kits på dagen.

Alle er velkomne, og vi glæder os til at se jer!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *